Rådgivning forpligter

Rådgivning forpligter

Selvstændig advokatvirksomhed etableret i 2015

Ring på +4553541983

Forretningsbetingelser

Mine forretningsbetingelser er fastsat i overensstemmelse med de af Advokatrådet fastsatte advokatetiske regler, som er gældende pr. 1. oktober 2018.


FORRETNINGSBETINGELSER senest opdateret 14. februar 2019

 

Advokat Daniella Maria Hedehøj anvender nedenstående standardiserede forretningsbetingelser.

Forretningsbetingelserne er fastsat i overensstemmelse med de af Advokatrådet fastsatte Advokatetiske Regler, som er gældende pr. 1. oktober 2018.

1.        Advokaterne

1.1.       Advokaterne hos Advokat Daniella Maria Hedehøj er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. 

1.2.      Advokaterne hos Advokat Daniella Maria Hedehøj er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærtilsyn og af reglerne om god advokatskik, jf. Retsplejelovens § 126. Herudover gælder De Advokatetiske Regler. 

1.3.       De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

 

2.        Udførelse af opgaver

.1.      Advokat Daniella Maria Hedehøj og klienten aftaler løbende den juridiske bistand og omfanget af hver opgave samt klientens og andres medvirken og ydelser.  

2.2.     Advokat Daniella Maria Hedehøj forpligter sig over for klienten til at yde kvalificeret juridisk bistand, der leveres til aftalt tid og i aftalt omfang.  

2.3.     Advokat Daniella Maria Hedehøj opbevarer alle sagsakter i mindst fem år fra sagens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning.  

2.4.     Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det skriftlige materiale, som Advokat Daniella Maria Hedehøj leverer til klienten i forbindelse med sagen, men Advokat Daniella Maria Hedehøj har og bibeholder alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til materialet.

 

3.        Forundersøgelse af evt. interessekonflikter

3.1.      Ved opstart af en sag undersøger Advokat Daniella Maria Hedehøj om det er muligt at påtage sig opgaven. Dette er i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler og vore egne interne procedurer, og vi forsøger fra første færd at sikre, at der ikke forligger inhabilitet eller interessekonflikt. 

3.2.     Advokat Daniella Maria Hedehøj påtager sig ikke sager, der indebærer interessekonflikt mellem firmaets klienter eller andre relevante typer af interessekollisioner. 

3.3.     Undersøgelsen sker som udgangspunkt på baggrund af de fra klienten modtagne oplysninger om navne på øvrige i sagen involverede parter. 

3.4.     Vi hjælper naturligvis altid med at henvise til en anden advokat, hvis vi ikke kan bistå en klient med et opdrag af ovenstående grunde.

 

4.        Aftalebrev

4.1.      Ved modtagelse af opgaver udarbejdes et aftalebrev til vores klienter, hvori omfanget og karakteren af Advokat Daniella Maria Hedehøjs arbejde er beskrevet. 

4.2.     I det omfang en opgave opstartes og udføres uden udfærdigelse af et aftalebrev, gælder nærværende standardbetingelser uændret.

 

5.        Identitetsoplysninger og hvidvaskningsloven

5.1.      Advokat Daniella Maria Hedehøj er som advokatfirma undergivet de forpligtelser, der følger af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskningsloven). 

5.2.     Hvidvaskningslovens bestemmelser betyder, at vi skal indhente legitimationsoplysninger på vores klienter. 

5.3.     For fysiske personer skal vi modtage billedlegitimation samt oplysninger om navn, adresse og cpr. nr. Som dokumentation for klientens identitet skal vi derfor modtage kopi af pas eller kørekort samt kopi af sygesikringsbevis. 

5.4.     For selskaber og andre juridiske personer skal vi kende cvr. nr., juridisk form, ledelsens navne, tegningsregel, ejernes navne samt navn, adresse og cpr. nr. på de reelle ejere (fysiske personer, der ultimativt kontrollerer den juridiske person).

 

6.        Honorar og fakturering

6.1.      Honorar og fakturering bliver fastlagt på grundlag af en samlet bedømmelse af de forhold, der gør sig gældende i den konkrete sag, herunder:

 

•      den tid, der er medgået ved sagsbehandlingen,

•      graden af erfaring og uddannelse hos de medarbejdere der har behandlet sagen,

•      arbejdets omfang, kompleksitet og indre forhold,

•      størrelsen af de aktiver/værdier som opgaven har vedrørt,

•      det medansvar som Advokat Daniella Hedehøj har som rådgiver i sagen,

•      om opgaverne har nødvendiggjort indsats under tidspres,

•      den interesse og betydning sagen repræsenterer for klienten,

•      krævende og ekstraordinære omstændigheder, der findes rimelige at inddrage i honoreringskravet,

•      sagens opnåede resultat.

 

6.2.     Såfremt klienten opfordrer til det, giver vi gerne en vurdering af opgavens forventelige omfang og det dermed omtrentlige honorar. Ved helt enkle og mindre sager, hvor sagens omfang er forudseelig, kan Advokat Daniella Maria Hedehøj i enkelttilfælde give en samlet pris på hele opgaven. 

6.3.     Ved mere komplekse og omfangsrige sager kan dette sjældent lade sig gøre, lige som at vurderinger og honoraroverslag vil være behæftet med ganske betydelig usikkerhed. I sådanne sager orienterer vi til gengæld løbende klienten om vores tidsforbrug. 

6.4.     Den medarbejder, der er ansvarlig for sagen, vil altid foretage kontrol af, om det beregnede honorar er passende. 

6.5.     Faktureringen af vores honorar sker som udgangspunkt månedsvis bagud og med 8 dages betalingsfrist. Moms tillægges efter de til enhver tid gældende regler. 

6.6.     Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser, og sagen fremmes efter afgivelse af rykker til inkasso. 

6.7.      Klienters ønske om særlige afregningsprocedurer imødekommes i videst muligt omfang. 

6.8.     Afregningen af sagen sker som udgangspunkt ved aconto-afregning hver måned med et forholdsmæssigt beløb i forhold til vurderingen af sagens samlede honorar eller faktisk afholdt tidsforbrug, samt en aktivitetsoversigt. 

6.9.      Ved sagens begyndelse betales som udgangspunkt en deponering svarende til 25 % af de forventede omkostninger for sagen, herunder for gennemgang af sagen samt juridisk afklaring af sagens omfang og kompleksitet samt dennes oprettelse, dog minimum kr. 20.000 plus moms. 

6.10.    Ved sagens afslutning fremsendes evt. slutafregning og afregningsnota. 

6.11.    I timetaksterne indgår ikke positive udlæg, herunder retsafgifter, gebyrer til offentlige myndigheder i forbindelse med indhentelse af attester mv., transportomkostninger, eventuelle omkostninger til oversættelse, større kopierings- og forsendelsesudgifter, forplejning, udgifter til forbindelsesadvokat m.v. 

6.12.    Retsafgift vil i givet fald blive beregnet på baggrund af sagens økonomiske værdi, der p.t. kan opgøres. Tilsvarende vil der forfalde en såkaldt berammelsesafgift, når sagen i givet fald berammes til hovedforhandling.

 

7.        Forudbetaling – depositum

7.1.      Advokat Daniella Maria Hedehøj har vedtaget retningslinjer for klienters indbetaling af depositum og løbende afregning. 

7.2.      Retningslinjerne indebærer at arbejde i visse tilfælde ikke må påbegyndes, før der er deponeret et beløb til sikkerhed for vores honorar og eventuelle udlæg, eller før tidligere fremsendte fakturaer er blevet honoreret ved effektiv betaling. 

7.3.      Ved udlæg og andre omkostninger beder vi som udgangspunkt om forudbetaling. I visse typer sager anmoder Advokat Daniella Maria Hedehøj om et depositum til dækning af hele eller dele af de omkostninger og det honorar sagen forventes at indebære. 

7.4.     Forudbetalinger og depositum er klientmidler og indsættes på Advokat Daniella Maria Hedehøjs klientkonto, og kan anvendes til udligning af faktura og dækning af omkostninger med mindre andet er aftalt.

 

8.        Klientmidler

8.1.      Alle indbetalte midler forvaltes efter Advokatsamfundets regler og bliver indsat på en klientkonto i Jyske Bank. Tilskrevne renter tilfalder kunden i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.

 

9.        Fortrolighed og dataansvar

9.1.      Alle medarbejdere hos Advokat Daniella Maria Hedehøj er underlagt tavshedspligt, jf. De Advokatetiske Regler. Vi behandler naturligvis alle oplysninger, der modtages fra klienter med den påkrævede diskretion og fortrolighed. 

9.2.     I overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v. har Advokat Daniella Maria Hedehøj udarbejdet interne regler der skal forhindre, at fortrolig viden er tilgængelig for andre end dem, der har et behov for det i klientens eller sagens interesse. 

9.3.     Med henblik på at indgå eller opfylde den aftale vi har med klienten eller den virksomhed som vedkommende repræsenterer, vil Advokat Daniella Maria Hedehøj som udgangspunkt behandle personoplysninger samt følsomme personoplysninger. 

9.4.      Typisk behandles identitets- kontakt- og professionelle oplysninger, herunder navn, e-mailadresse, telefonnummer, privatadresse, stilling, uddannelsesmæssige baggrund, oplysninger om vores forretningsmæssige relation. 

9.5.      Desuden behandles oplysninger om finansielle forhold, herunder betalingsoplysninger og skatteoplysninger mv. Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger/følsomme personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, samt artikel 9, stk. 2, litra f, og/eller oplysninger om strafbare forhold, jf. Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4.

9.6.      Identitetsoplysninger indhentet efter hvidvaskningsloven med henblik på opfyldelse af vores pligter efter denne lov, bliver ikke brugt til kommercielle formål. 

9.7.      Vi anbefaler at følsomme oplysninger, der sendes til Advokat Daniella Maria Hedehøj, sendes krypteret, fx sikker e-mail eller kodebeskyttet fil (word eller PDF format). 

9.8.      I visse tilfælde videregives dine oplysninger til eksterne tredjeparter, hvis Advokat Daniella Maria Hedehøj pålægges det, eller hvis det er en del af den ydelse, der leveres til dig. Det kan fx være til politiet, SKAT, andre offentlige myndigheder, danske eller udenlandske domstole, voldgiftsretter, andre advokatvirksomheder, modparter i sager samt eksterne samarbejdspartnere. I forbindelse med indsættelse af klientmidler på en klientkonto, er modtageren pligtig til at videregive klientens identitetsoplysninger til det kontoførende pengeinstitut til brug for dettes opfyldelse af de pligter, der påhviler det efter hvidvaskningsloven. 

9.9.      Personoplysninger slettes, når der ikke længere er behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor. Særlige lovregler, herunder i fx bogførings-, hvidvask- og forældelsesloven, kan dog give pligt eller ret til opbevaring i længere tid. Oplysninger kan også behandles og opbevares længere, hvis de er anonymiseret. Personoplysninger, som er indhentet efter hvidvaskloven, opbevares i 5 år efter klientforholdets ophør og slettes derefter.

9.10.    Man har ret til at få indsigt i egne personoplysninger, som behandles af Advokat Daniella Maria Hedehøj, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen. Derudover kan man gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af egne personoplysninger. Desuden har man ret til berigtigelse af egne personoplysninger eller til at bede om at få begrænset behandlingen af egne personoplysninger.

9.11.    Efter anmodning slettes personoplysninger uden unødigt ophold, med mindre de er nødvendige for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis de er nødvendige for at besvare en henvendelse fra dig.

9.12.    Under visse omstændigheder kan man anmode om en kopi af egne personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, samt anmode om, at vi transmitterer oplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

 9.13.    Ved personoplysninger behandlet på baggrund af samtykke, kan samtykket til enhver tid trækkes tilbage ved henvendelse til Advokat Daniella Hedehøj. Vi vil herefter ophøre med at behandle personoplysningerne, med mindre vi er berettiget eller forpligtede til at forsætte behandlingen eller opbevaringen på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen. Tilbagekaldelse af samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.

9.14.    Ved uenighed i måden egne personoplysninger behandles op, eller uenighed omkring de forhold oplysningerne behandles til så kontakt gerne Advokat Daniella Hedehøj. Ellers kan der indgives klage til: Datatilsynet, Borgergade 28, 5. Sal, 1300 København K. Tlf. 33193200, e-mail: dt@datatilsynet.dk.

 

10.      Insiderhandel

10.1.     Samtlige medarbejdere hos Advokat Daniella Maria Hedehøj er omfattet af vore interne insiderregler, som skal forhindre insiderhandel, og som indebærer forbud mod enhver videregivelse af intern viden om børsnoterede selskaber og restriktioner mod handel med børsnoterede værdipapirer.

 

11.       Ansvarsbegrænsning og forsikring

11.1.     Advokat Daniella Maria Hedehøj er ansvarlig for den leverede juridiske bistand og rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

11.2.    Advokat Daniella Maria Hedehøjs ansvar er dog ved såvel simpel som grov uagtsomhed beløbsmæssigt begrænset til det beløb, som dækkes af Advokat Daniella Maria Hedehøjs ansvarsforsikring.

11.3.    Den lovpligtige advokatansvars-forsikring er tegnet hos HDI Gerling, som også har stillet garantiordningen.

11.4.    Alle advokater hos Advokat Daniella Maria Hedehøj er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning. Dette gælder uanset, om advokaten har dansk eller udenlandsk beskikkelse.

11.5.    Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af Advokat Daniella Maria Hedehøj, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

11.6.    Advokat Daniella Maria Hedehøj, partnere og medarbejdere er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill eller andre indirekte tab.

12.      Lovvalg og værneting

12.1.    Enhver tvist mellem klient og Advokat Daniella Maria Hedehøj skal løses i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

12.2.    Eventuelle tvister kan indbringes for den kompetente danske domstol.

 12.3.    Klienter kan klage til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, eller via mail: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk. En klage kan vedrøre en advokats adfærd eller honorar.